Luciadag – en smuk tradition med sang og lys

Traditionen bag Luciasdagen stammer fra Sverige, hvor det er en meget mere udbredt tradition end i Danmark. I Danmark kom Luciaoptoget under besættelsen.

Oprindeligt er det ikke en Luciadag, men derimod en Lucienat eller lussenat. Det var årets længste nat, da man dengang havde en anden kalender end i dag – nemlig den julianske kalender. Lucia skulle fejre at lyset vendte tilbage. Dagen er nok valgt fordi det var helgeninden Sankta Lucias dag og hendes navn stammer fra det latinske lux, der betyder lys.

Luciadag i dag

I dag er Luciadag mest brugt på de forskellige institutioner, som skoler, børnehaver og plejehjem. Piger i hvide kjoler går i Luciaoptog med lys i hånden og synger Luciasangen. Forrest går Luciabruden, der har en krans med lys i håret. I Danmark kender vi kun én Luciasang, der egentlig handler om en italiensk by. I sverige har de mange Luciasange og traditionen er bundet mere til hjemmene end i Danmark.

Lucia er ikke en juletradition

Som det måske fremgår af historien om Lucia har denne tradition ikke noget med julen at gøre. Vi forbinder den med julen, fordi den foregår i december måned, men der er ikke meget jul over traditionen. Dog er julen for mange også lysets fest og i den forbindelse passer Luciatraditionen godt.

Tyske traditioner bag Luciadag

Hvis man har set julekalenderne om Pyrus, har man lært meget om Lucia (og det har jeg!). Her lærer man f.eks. også at Lucia ikke oprindeligt stammer fra Sverige, men at den svenske tradition er præget af en tysk. Det drejer sig om det tyske Jesusbarn (Christkindchen), der i skikkelse af en hvidklædt pige med lys i håret gik rundt i tyskland i juledagene og delte godter ud, med sig havde hun en slags djævelfigur, der truede og straffede de uartige. Lucia har en stor lighed med den tyske historie om Christkindchen og det er nok her rødderne ligger.

Ja, man kan lære meget af den kære Pyrus.