Nedtælling til jul med julekalendere

Den mest populære form for nedtælling til juleaften er med julekalendere – både i papirudgaven og i TV. Man starter d. 1. december med at åbne sin julekalender og så er nedtællingen igang. På TV følger man nedtællingen til juleaften i julekalenderne, hvor spændingen stiger dag for dag.

Nedtælling med lys

Vi bruger mange lys i julen – også til nedtælling. Kalenderlyset er lavet for at vi kan tælle ned til jul – det er er god form for nedtælling til børn, da de let kan se hvor længe der er til jul. Også adventskransen bruges til nedtælling, hvor der tændes et lys hver søndag i advent frem til jul.

Nedtælling med gaver

Vi tæller også ned til jul med adventsgaver, pakkekalendere og sokkegaver – jo tættere vi kommer på jul jo flere gaver har vi fået. Det er egentlig bare en udviddet julekalender, som giver lidt ekstra julestemning i form af de små gaver.

En voksenjulekalender er ikke for børn

En voksenjulekalender er ofte mere uhyggelig end de almindeligere og det er som regel også voksne personer, der spiller med og ikke børn. Jeg kan huske at have set bider af voksenjulekalendere som barn, og jeg syntes at de var meget uhyggelige. Der er en grund til at de hedder voksenjulekalender og til at børn har deres egne. Derfor mener jeg ikke at børn skal se voksenjulekalendere, og jeg tror heller ikke at de vil få meget ud af historien, da humoren er meget voksen.

The Julekalender – en klassiker blandt voksenjulekalendere

En af de mest populære voksenjulekalendere er The Julekalender med De Nattergale. Det er en voksenjulekalender med kun tre skuespillere, der hver spiller to roller. Der er både nisser og rigtig meget julepynt med i denne voksenjulekalender, men den er også uhyggelig og bruger meget voksenhumor. Desuden snakker nisserne halvt engelsk, hvilket gør at børn ikke kan følge med i denne voksenjulekalender.

TV-julekalendere er sjov, hygge og gode minder

Jeg elsker TV-julekalendere! Jeg følger med hver dag i december år efter år. Mange gange er det en genudsendelse af en tidligere TV-julekalender, men det gør ikke noget, for de vækker minderne. Jeg kan dog også rigtig godt lide de nye TV-julekalendere. F.eks. Mikkel og Guldkortet var virkelig sjov og havde nogle gode karakterer.

Det hyggelige og sjove ved en TV-julekalender er karaktererne, der er sjove og ofte har en stor personlighed. Vi husker de mange karakterer fra TV-julekalenderne: Krumme, Bamse, Pyrus, Prinsesse Miamaja, Anton med de revnede bukser, Lunte, Kaffe-Hanne og brødrende Mortensen.

En traditionel handling

Ofte kan man regne handlingen i TV-julekalenderen ud, men det gør ikke noget. Vi ved at noget går galt i begyndelsen, som vores helte skal ordne inden juleaften, ellers går det helt galt. I løbet af TV-julekalenderen går det bedre og bedre, men åh-nej et par dage før jul går det hele galt igen. Det er lige før julen forsvinder, børnene ikke får julegaver eller andet frygteligt, men i sidste øjeblik bliver det hele godt igen. Det sidste afsnit af TV-julekalenderen er næsten altdi det bedste, hvor alt bliver godt igen og alle bliver glade.

Ikke altid nisser

En TV-julekalender behøver ikke handle om nisser, selvom mange gør. I de nyere TV-julekalendere følger vi ofte en dansk families decembermåned, men der sker alligevel altid noget mystisk og julens budskab kommer alligevel altid med i sidste ende. TV2s Jesus og Josefine handlede ikke det mindste om nisser og julemænd, men om kristendom og Jesus. Kort efter kom Jul i Valhal, der handler om de Nordiske Guder.  En TV-julekalender kan handle om mange forskellige ting, men der er dog fælles træk.

TV-julekalendere på DVD

De sidste par år er rigtige mange TV-julekalendere kommet på DVD – hvilket vi er mange der sætter stor pris på. På den måde kan man se alle sine favorit TV-julekalendere lige når man vil, og man kan se dem på mindre end 24 dage.

Hvilken TV-julekalender er din favorit og hvorfor?

Kalenderlyset er ikke en så gammel juletradition, det første fabriks kalenderlys kom under 2. verdenskrig, men før det havde familierne selv lavet kalenderlys.

Kalenderlyset i dag

Kalenderlys kan i dag købes i mange varianter og ofte indgår de i juledekorationer. Mange køber et kalenderlys og laver så en juledekorattion, så kalenderlyset står klar til brug d. 1. december. Et kalenderlys er jo faktisk en form for julekalender, hvor man kan tælle ned til juleaften. For børnefamilier er kalenderlys derfor en god tradition, der kan bruges til at huske på hvor lang tid man skal vente endnu.

Kalenderlyset er en hyggelig tradition

Jeg er personligt ikke så god til at huske kalenderlyset, så det er ikke den bedste kalender for mig. Vi rejser ofte afsted på juleferie nogle dage før jul og derfor brændes mit kalenderlys ikke dag for dag, men mere som et almindeligt julelys. Men jeg vil alligevel have et kalenderlys, for det hører sig til og det er hyggeligt, når man husker at bruge det rigtigt. Juleaften skal man helst kunne kigge på det næsten nedbrændte kalenderlys, der slukkes inden juledekorationen antændes.

Hvordan bruger du kalenderlys?

Traditionen kom til Danmark fra Tyskland omkring 1. verdenskrig og har forbindelse til kirkeårets advent. Hver søndag i advent tændes et lys i adventskransen: 1. søndag tændes et lys, 2. søndag det første og et nyt lys, 3. søndag tændes de to første og et tredje lys i adventskransen og 4. søndag i advent står adventskransen flot og lysene med alle 4 lys tændt.

Traditionel eller moderne adventskrans

Den traditionelle adventskrans er lavet af gran og har fire hvide lys med røde bånd omkring (oprindeligt var de lilla, da dette er adventens farve i kirken). Den helt traditionelle adventskrans hænger i bånd fra loftet, men i dag stilles den også ofte på bordet. Da jeg var barn havde vi sådan en adventskrans på min skole og det er nok derfor den for mig er et rigtig tegn på jul.Men i dag kan en adventskrans se ud på alverdens måder, blot der er plads til fire lys.

Hjemmelavet adventskrans

Man kan købe mange færdige adventskranse, men man kan også lade kreativiteten råde og selv gå i gang. Hvert år kommer nye farver frem til adventskransen og ofte er det slet ikke en krans mere, men en firkant eller en række lys.

Laver du selv din adventskrans eller køber du den? Har du nogle gode tips til at lave sin egne adventskrans? Jeg selv har prøvet at lave flere, men er de sidste par år endt med en færdig stage, jeg kan give et lille pift af årets julemode.

Vi fejrer advent på mange måder. Mange går i kirke de fire søndage i advent og rigtig mange tænder et lys i en adventskrans hver søndag i advent. Mange børn får en adventsgave hver søndag i december måned. Adventen er en god måde at tælle ned til juleaften på, hvad enten det er ved at gå i kirke eller via adventsgaver og lign.

Advent er ventetid

Rent historisk er adventen en tid, hvor vi skal vente og mentalt forberede os på julen og dennes budskab. Adventen er faktisk hvad fasten er for påsken. Men der er vist ikke meget faste over adventen mere. For mig kan julen ikke komme hurtigt nok, men jeg kan sagtens se ideen i at advent skal holde os lidt i ro og minde os om at vi skal vente og glæde os til julen. I dagens Danmark kunne vi nok alle trænge til at slappe lidt af og nyde adventen og dens ro.

Hvordan bruger du de 4 søndage i advent? Er det afslapnings- og ventetid eller er det blot yderligere stress og planlægning op til jul?

Den 1. december er for mange starten på julen. Der er mange forskellige traditioner forbundet med denne dag. Man starter med sine julekalender, man tænder kalenderlyset, og mange begynder også at pynte op til jul denne dag. Nogle tager juletræet ind d. 1. december og andre begynder på lidt julebag.

Alle søndage i december er vigtige dage i julen, de er nemlig søndage i advent. Der er også mange traditioner forbundet med søndagene i advent: adventsgaver og adventskrans f.eks. Mange tager også i kirke på disse søndage i december.

d. 13. december er det Luciadag. Denne tradition er der meget at fortælle om, så den har sin egen side her på bloggen. Men kort fortalt er d. 13. december – luciadag - dagen hvor der gås luciaoptog overalt i landet (og udlandet), piger i hvide kjoler med lys i hånden går optog og synger. Dagen fejler helgeninden Lucia, hvis navn betyder lys.

d. 21. december er årets korteste dag. D. 21. december vender lyset dermed langsomt tilbage og dagene bliver langsomt længere. Man fejrer dette d. 13. december på Luciadag, da denne dag var den korteste (eller nærmere fordi natten var årets længste) ifølge den julianske kalender (som var gældende i Danmark frem til år 1700).

d. 23. december er lillejuleaftensdag. Dagen før dagen. De sidste forberedelser skal på plads og alle – store som små – glæder sig til næste dag. D. 23. december om aftenen er det selvsagt lillejuleaften og her har mange familier forskellige traditioner, vi pynter juletræet denne aften. Skilsmissefamilier holder ofte en juleaften på lillejuleaften for at kunne nå det hele.

d. 24. december er juleaftensdag og for mange årets længste dag – selvom den rent formel hører til blandt de korteste. Det er dagen vi har ventet på igennem hele december og så går det meste af den alligevel med at vente endnu mere. Om aftenen er det så endelig juleaften og det hele kulminerer.

Juledage

d. 25. december er Juledag (eller 1. Juledag) og også denne dag er forbundet med mange traditioner. I andre lande er det først denne dag, man får gaver (om morgenen). Men i Danmark bruges den ofte til at mødes med familien igen til en julefrokost. Alle har også mulighed for at få kigget på gaverne fra aftenen før. For mange er d. 25. december mere afslappet end selve juleaften, hvor det hele kan blive lidt stressende og svært at rumme.

d. 26. december er – pudsigt nok – 2. Juledag og den bruges af mange på samme måde som 1. Juledag. Andre tager en rigtig slappe-af-dag d. 26. december for at ”komme sig over julen”.

d. 27. december kaldes efterhånden 3. Juledag, sandsynligvis fordi vi har så mange aftaler i julen at de to andre juledage ikke er tilstrækkeligt til at nå det hele.

Nytår

d. 31. december er vi så nået til Nytårsaftensdag og senere nytårsaften. Det er årets sidste dag og det fejres med et brag af en fest overalt i landet. Der er mange traditioner forbundet med nytårsaften også, men slet ikke på samme måde som juletraditionerne. Men december – og hele året – skal selvfølgelig afsluttes på behørig vis.

Juledag i  november

En anden særlig dag i julen er J-dag, hvor Tuborgs Julebryg kommer på gaden. Det er dog ikke en dag i december, men derimod den første fredag i november.
Juledagene er ikke kun forbundet med hygge og familiesamvær, for mange er det også rejsedage. Jeg selv rejser altid frem og tilbage i landet i juledagene og kan bevidne at det er der rigtig mange danskere der gør. Man skal besøge familien og alle skal ud og hjem på nogenlunde de samme dage. Det giver meget trafik på vejene i slutningen af december.

Lav dine egne traditioner med sokkegaver

Et godt alternativ til en pakkekalender er sokkegaver, for her behøver du nemlig ikke købe alle gaverne på forhånd, du kan løbende købe små gaver og putte i. Du kan også sagtens finde lidt godt i køkkenet, måske en appelsin eller en lidt nybagt julebag.

Måske har din familie allerede nogle gode traditioner med sokkegaver? Så må du meget gerne fortælle om dem her, så vi andre kan få ideer til vores sokkegaver og hvordan de kan bruges i julen.

Sokkegaver hos købmanden

Mange danske supermarkeder og lokale købmænd tilbyder at børn kan hænge deres julesok op i butikken i december måned, der vil så komme små sokkegaver i, som børnene kan hente når de kommer i butikken. Det er en rigtig god idé butikkerne har fået der, for de mange julesokker pynter ikke blot i butikken, de gør det også spændende for børnene hver gang der skal handles ind – er der mon kommet en sokkegave i min julesok?

Færdig pakkekalender

Desværre er forventningerne til pakkekalenderen, eller kalendergaver, som de også kaldes, blevet meget store. Dette har mange butikker bemærket og derfor er det i dag muligt at købe en færdig pakkekalender i mange butikker, men især også online. Man skal blot give en række oplysninger om modtageren, f.eks. alder og køn og så kan man ofte angive en max pris på sin pakkekalender.

Denne mulighed er let og bringer stadig glæde og hygge til ventetiden i december. Jeg har personligt intet imod den færdigkøbte pakkekalender, hellere en færdig end slet ingen.

Den hjemmelavede pakkekalender

Jeg har endnu ikke selv købt en færdiglavet pakkekalender, men jeg er sikker på at jeg vil gøre det den dag jeg ikke kun har min lillesøster at lave pakkekalender til. Så længe det ikke tager for meget af den i forvejen begrænsede tid op til jul, er det rigtig hyggeligt at lave sin egen pakkekalender. Jeg elsker at købe gaver og selvom det kun er små ting, er en gave hver dag til en man holder af lige til at komme i julestemning af. Derfor laver jeg næsten hvert år en pakkekalender til min lillesøster (der ikke er så lille mere). Den består mest af slik, hårelastikker, små skriveblokke, tegninger og små breve, men hun bliver alligevel glad for den, for i julen er det jo tanken, der tæller.

Gode råd til pakkekalenderen

Hvis du gerne vil lave din egen pakkekalender er det vigtigste at have modtageren i tankerne. Da du skal købe 24 gaver, skal de ikke være ret dyre, derfor kan du f.eks. skrive et lille brev og lade det være en gave i din pakkekalender. Du kan også købe en lille gave og dele den i flere, f.eks. en pakke med skriveredskaber, hårelastikker eller andet, hvor du får flere små ting af samme slags for få penge. Køb også et par poser af modtagerens yndlingsslik, del det op i små poser og lad det være en lille lækker gave i din pakkekalender.

Udformning af pakkekalender

En gang var en pakkekalender altid en række pakker bundet fast til små ringe på et broderet stykke stof. Hvis din familie stadig har sådan en, er det en rigtig flot måde at lave pakkekalenderen på, men i dag kan man også købe mange flotte pakkekalendere, som f.eks. har små skuffer eller lign. En anden mulighed er at bruge en julesok og dermed give kalendergaver/pakkekalender i form af sokkegaver.

I første omgang tænker de fleste måske på en papirs-/papjulekalender med 24 låger, der hver gemmer på et billede. Der findes utroligt mange af den slags, og det er en tradition, der begyndte omkring 20’er/30’erne i Danmark. Men ideen bag julekalenderen er blevet udvidet, f.eks. har et hvert barn i dag vel også en chokoladejulekalender, eller en anden slikjulekalender, hvor der bag lågen gemmer sig et stykke chokolade eller andet slik.

Skrabejulekalender – en julekalender for voksne

For de voksne findes det forholdsvis nye fænomen skrabejulekalender, hvor man udover at kunne tælle ned til jul også har mulighed for at vinde mange penge – som måske kan lette budgettet i julen.

Papirsjulekalendere til TV-julekalendere

For mit vedkomne er TV-julekalenderne et klart højdepunkt i december, og til disse hører jo netop også en papirsjulekalender, hvor man ofte får et hint om dagens TV-afsnit allerede om morgenen, når man åbner dagens låge. En anden fordel ved papirsjulekalenderne fra TV-julekalenderne er at pengene går til et godt formål. DR udgiver hvert år Børnenes U-landskalender, hvor overskuddet går til børn i fattige lande. TV2s julekalender donerer overskuddet til de danske julemærkehjem. På den måde kan man støtte et velgørende formål og samtidig tælle ned til juleaften på en sjov og hyggelig måde.

Varianter over julekalender

Vi tæller ned til juleaften på mange måder. Papirsjulekalenderen er én af dem, TV-julekalendere er en anden. Men hvad med f.eks. pakkekalenderen, adventskalederen/adventsgaverne, sokkegaver eller kalenderlyset? Disse varianter af julekalenderen har deres egne sider her på bloggen, for der er så meget at fortælle om dem.